Jeg har siden 11-årsalderen været på prævention, grundet slemme menstruationer med mange smerter. I foråret 2021 beslutter jeg at smide p-pillerne, da jeg gerne vil give min krop tid til at finde sin cyklus, inden min mand og jeg ville forsøge os at blive gravide.
Omkring et halvt år efter, får jeg min første menstruation. Der går ikke lang tid, før jeg får smerter ved menstruation. Omkring september får jeg daglige, konstante smerter i venstre side. De begynder at holde mig vågen om natten. Grundet kronisk hovedpine og migræne må jeg kun tage smertestillende 9 dage om måneden, de 9 dage var hurtigt brugt, da jeg altid er nødt til at have 4 dage til omkring menstruation.
Jeg tager forbi egen læge, der siger, jeg skal tage smertestillende. Jeg er forbi 2 gange og bliver hver gang sendt hjem med beskeden om at tage smertestillende, men jeg får ingen bedring.
Den 21. november kommer jeg ind til en tredje læge, som er ham jeg plejer at gå hos. Han bliver bekymret og snakker om indlæggelse. Han ringer til en vagthavende, som siger at når jeg ikke har feber, er jeg ikke akut. Jeg får en semi akut tid til dem 1. december, hvor jeg skal skannes.
Den 22. november er smerterne endnu værre, og om aftenen får jeg pludselig et slags anfald. Smerten ruller ind over mig, og jeg kan næsten ikke holde det ud. Smerterne er lokaliseret i venstre side, ved hoften.
Jeg ringer 1813, der siger jeg skal komme ind. Jeg bliver indlagt og scannet. Det viser sig, at jeg har nogle cyster på venstre æggestok. En er sprunget, og der er blod i bughulen. Æggestokken ligger også meget langt bagud.
Jeg bliver indlagt for at håndterer smerterne. Jeg får feber og begynder at kaste op. De smertestillende virker ikke rigtigt.
Den 23. er jeg tiltagende dårlig. Jeg har meget ondt, kaster op og kan ikke nå på toilettet.
De vil gerne scanne mig igen. Men da jeg bliver tiltagende dårlig og stadig har feber, vælger de i stedet at operere mig. De mistænker, at det er noget med tarmen eller blindtarmen. Selvom der tidligere har været en mistanke om endometriose, så er det ikke noget de tænker nu. Ikke før de åbner mig op.
Der viser sig, at jeg har endometriose. Min venstre æggestok er vokset sammen med min livmoder og det er derfor, den vender "bagud". Jeg har cyster og endometriose flere andre steder.
Efter operationen er jeg smertefri. Jeg skal tage p-piller i 3 måneder for at give det hele ro, inden vi igen må prøve at blive gravide. Lægen der opererede mig anbefalede, at vi blev hurtigt gravide. 1. marts smider jeg p-pillerne. 31. marts bliver jeg scannet igen. Jeg har nemlig fået smerter på ny. Det viser sig, at jeg igen har cyster. En scanning fra januar viste ingen cyster.
Smerterne er tiltagende og jeg venter på at få af vide, om de vil operere cysterne eller ej. i mellemtiden får jeg en positiv graviditetstest 28. april. Mine smerter er forsvundet nogle dage i forvejen.
Jeg frygter tiden efter fødslen og hvor lang tid der går, før jeg igen får ondt.
Det var et meget voldsomt forløb, hvor jeg følte at jeg ikke blev hørt, før jeg kom til den 3. læge. Jeg fik fornemmelsen af, at de troede, at det var noget jeg fandt på. At smerterne var i mit hoved og ikke fysisk.
Det skræmte mig, hvor hurtigt det gik fra at cysten sprang til, at jeg pludselig skulle opereres.